Gå til sideindhold
Link til Instagram Link til Facebook Link til login Søg

IshøjUngdoms Læringsunivers

Vi inviterer dig og dine udskolingselever til en række spændende undervisningsforløb, skræddersyet så de passer ind i jeres skoleårsplanlægning. Her får I muligheden for at tage skoledagen med på en ny scene – et miljøskifte, der motiverer og inspirerer.

 

Et anderledes undervisningstilbud til udskoling

Åben Skole præsenterer en række undervisningsforløb, der giver dig og dine elever mulighed for at arbejde med faglighed og trivsel i nye rammer. Vi inviterer jer ind i vores læringsunivers, hvor undervisningen foregår på tværs af fag og i formater, der skaber engagement og motivation.

 

 

Vi tilbyder en bred palet

I alle forløb arbejder vi med at styrke elevernes faglige kompetencer, samtidig med at der sættes fokus på personlige og sociale færdigheder. Gruppens fællesskab og dynamik er ligeledes et centralt element i undervisningen.

 

Vi tilbyder en bred palet af aktiviteter og temaer – fra rap og podcastproduktion til friluftsliv og kanoture. Hver aktivitet kan justeres i både omfang og indhold, så de passer til dine ønsker og det pædagogiske fokus, du har i din undervisning. Har du særlige idéer, tager vi meget gerne en dialog om, hvordan vi kan bidrage med et relevant og meningsfuldt undervisningsforløb for netop din klasse.

 

BEMÆRK

Det er et begrænset antal forløb til rådighed i løbet af skoleåret, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

Apricore logo