Motorsport på skoleskemaet
Information
Motorsportens ingeniører udvikler konstant på mekanik, teknik og ydeevne i sin konstante søgen efter at skabe det bedste og mest konkurrencedygtige materiel. Ligeledes udvikler kørerne sig og skal, foruden at have talent for det sportslige, også have indsigt i det tekniske, hvis de vil have succes på banen. Denne tværfaglighed sætter Ishøj Ungdomsskole og DASU (Dansk Automobil Sports Union) nu på skoleskemaet i et undervisningsforløb, hvor lærerne på skolerne bliver en vigtig samarbejdspartner.
Forløbsbeskrivelse
Indledningsvist inviteres klassen til et besøg på Motorcentret, hvor de foruden at køre i gokart, også skal arbejde med forskellige idræts-, fysik-, mekanik- og samarbejdsopgaver. Efterfølgende klædes klassens lærere på til at kunne undervise yderligere i emner og målinger fra besøget på Motorcenteret.
Forløbet lægger op til, at eleverne i grupper af 3-4 elever afslutter med fremstillingen af et produkt. Motorcentret og DASU afgør på baggrund af kørsel og produkt, hvem der bliver Ishøjs hurtigste klasse.
Hvad får eleverne ud af det?
Forløbet giver eleverne mulighed for at arbejde tværfagligt og anvende deres viden i praksis. De får indsigt i samspillet mellem kroppen, kulturen og naturvidenskaben og lærer at bruge faglige metoder til at undersøge og vurdere aktuelle problemstillinger.
I idræt arbejder eleverne med sammenhængen mellem krop, trivsel og samfundets normer. I fysik/kemi lærer de at gennemføre undersøgelser og vurdere data. I matematik bruger de algebra og statistik til at analysere konkrete forhold. I historie får de forståelse for, hvordan fortiden påvirker nutiden. Og i samfundsfag lærer de at tolke statistik og forholde sig til sociale og kulturelle problemstillinger.
Forløbet styrker elevernes evne til at koble teori og praksis og bruge deres faglighed i en virkelighedsnær kontekst.
Forløbsvarighed
Ved tilmelding til forløbet fremsendes undervisningsmateriale med lærervejledning og elevhæfter til klassens kontaktperson. Læs mere her.
Varighed:
Et heldagsevent på Ishøj Ungdom Motor Center fra kl. 9-14. NB: Det forventes, at klassen afsætter tid til at arbejde med undervisningsmaterialet i nogle eller alle af benævnte fag i ca. 4 uger.
Pris:
Efter aftale med skolerne, er der en egenbetaling på 1000,- kr. for dette forløb. Den
enkelte skole kan som udgangspunkt max booke to forløb.
Sted:
IshøjUngdom Motorcenter samt undervisning i egen klasse.
Kontakt:
Mikkel Boysen
E-mail: mb@dasu.dk
Telefon: 29 82 41 07