For dig, der har kendskab til unge, der er passionerede for fart og action
Introduktion
På Motorcenteret tilbydes undervisning i at udvikle køre- og tekniske færdigheder indenfor gokart, ATV og motocross. Her
arbejder vi med både praktiske og teoretiske aspekter af motorsport, og vi skaber en tryg og motiverende ramme, hvor unge
kan udfolde deres interesse for fart, teknik og fællesskab.
Målgruppe
Motorcenteret henvender sig til unge mellem 10 og 25 år i Ishøj Kommune. Vi favner både nybegyndere og dem, der allerede
har erfaring med mekanik eller kørsel, hvorfor her er plads til, at alle unge udvikler sig i eget tempo - uanset udgangspunkt.
Vores vigtigste mål
At fremme unges interesse og forståelse for mekanik – og derved skabe et stærkt grundlag for samtaler, relationer og fællesskaber. Det sker i et læringsmiljø, hvor både ældre og yngre unge lærer af og med hinanden. Når de unge mødes om et fælles tredje – interessen for teknik og motorer – opstår der en særlig dynamik, hvor faglighed og nysgerrighed driver læringen fremad. Den tværgående læring på tværs af alder og erfaring fremmer ikke blot teknisk kunnen, men også sociale bånd og et stærkt fællesskab. Her sættes fordomme og usikkerhed på pause, og i stedet træder stolthed, ansvar og samarbejde frem. Vi oplever, at unge vokser, når de får ansvar for en maskine – og for hinanden. Når de hjælper hinanden med at skrue, finde fejl, justere og teste, styrkes både deres selvtillid og deres evne til at indgå i sociale fællesskaber. Motorcenteret er ikke bare et sted for mekanik og teknik - det er også et pædagogisk rum, hvor unge lærer om sikkerhed, disciplin, respekt og ansvar. Det er her, unge finder en mening og en motivation, de måske ikke oplever andre steder. Det er her, man bliver en del af noget større, og det er her, man får lov til at lykkes – sammen.
Vi tilbyder
Koordinator for IshøjUngdom Motorcenter
E-mail: marvi@ishoj.dk
Telefon: 53 83 15 89
Åbningstider
Tirsdag: kl. 15.00 - 20.00
Onsdag: kl. 15.00 - 20.00
Torsdag: kl. 15.00 - 20.00
Lukket hele juli
samt uge 43 (2025) - uge 14 (2026)