Er du pige og elsker du at game? Så er Gaming 4 Girls holdet, hvor du kan lære at spille forskellige spil både på computer og PlayStation sammen med andre piger. Uanset om du er nybegynder eller allerede har erfaring, er dette et trygt og sjovt fællesskab, hvor du kan udvikle dine evner, møde nye venner og have det sjovt med gaming.
På holdet prøver vi forskellige spilgenrer, lærer nye strategier og deler tips og tricks, mens vi spiller sammen og hepper på hinanden. Abdul og Özlem står klar til at guide og hjælpe, så du får mest muligt ud af oplevelsen. Det er også en god mulighed for at blive bedre til samarbejde og kommunikation, både i og uden for spillet.
🗓 Dag: Hver torsdag kl. 18.15 - 19-45 - Opstart i uge 38.
📍Sted: Ishøj Ungdomsskole
👾Underviser: Abdul & Özlem
⚠️ max 10 pladser
Øzlem:
Jeg arbejder i gamingcenteret, hvor jeg har en pædagogisk rolle og arbejder tæt med børnene. Vi bruger gaming som et pædagogisk redskab til at styrke fællesskab, samarbejde og læring.
Fun fact: Jeg har fundet ud af, at mit bedste pædagogiske redskab er at lade børnene vinde i FIFA… men kun nogle gange 😎
Abdul Coban er uddannet produktionsteknolog med en top-up i Produktudvikling og Teknisk Integration – og så er han hjernen bag IshøjUngdoms Gamingcenter og Makerspace. Med en passion for teknologi, kreativitet og innovation guider han unge ind i en verden af digitalt design, spiludvikling og teknisk forståelse. Abdul elsker at koble det tekniske med det praktiske – og når han ikke bygger nye ideer op med 3D-printeren, finder du ham under åben himmel på en campingplads et sted i Danmark.