Gå til sideindhold

UPV-Forløb

Forløb med særlig fokus på personlige og sociale kompetencer

Ishøj Ungdomsskole tilbyder i samarbejde med Ishøj Grundskolevejledning to forskellige undervisningsforløb, der skal støtte op om de elever, som har brug for særligt fokus på deres uddannelsesparathed. Formålet er at give den enkelte unge nogle værktøjer, så den unge kan arbejde målrettet med sin egen uddannelsesparathed. Målgruppen er unge i 8. klasse i Ishøj Kommune, der endnu ikke er uddannelsesparate eller parate til andre aktiviteter end gymnasiet, HF og erhvervsuddannelser.

 

Nye Veje: Afvikles i skoletiden mandag til fredag i uge 10. Et tilbud for unge, der har behov for at arbejde med selvtillid og tro på egne evner i et roligt og trygt miljø, og som samtidig selv ser et behov for at ændre deres egen situation. Aktiviteterne har særligt fokus på kropssprog, styrket selvbevidsthed og selvtillid i forbindelse med fremlæggelser.

 

Fra Handling Til Forvandling: Afvikles i skoletiden mandag til fredag i uge 12. Et tilbud for unge, der har behov for at styrke deres trivsel og arbejde med selvtilliden og troen på en god fremtid. Aktiviteterne har særligt fokus på stress, sunde rutiner og målsætning og at styrke forståelsen af ”hvem er jeg og hvad står jeg for?”.



Senest opdateret 08.08.2023 14:00 af DANDI

Apricore logo